Sukker på Møn

I 1880’erne tog sukkerroeproduktionen fart på Møn, og transporten af de tunge sukkerroer med hestevogne på dårlige veje var en stor udfordring. Derfor blev der samtidig med sukkerfabrikken i Stege opført tre saftstationer på Møn (Damsholte, Damme og Pollerup), så bønderne kunne aflevere deres roer.

Senere opførtes også saftstationer i Holme på Møn og Mern på Sydsjælland, så der i alt var fem saftstationer med tilknytning til fabrikken i Stege.

På saftstationerne blev der udvundet såkaldt tyndsaft (ca. 14% sød), som derefter blev pumpet ind til Stege gennem nedgravede rør til endelig forarbejdning. Lidt af en teknisk bedrift i tiden!

Produktionen af sukkerroer fik enorm betydning på Møn, fordi det udover at give arbejde til landbruget også øgede beskæftigelsen inden for håndværksfag og i transportbranchen – og gav ufaglærte arbejdere, heriblandt en del kvinder, jobs i sukkerroeindustrien.

Lastbilerne fremkomst i slutningen af 1920’erne muliggjorde en centralisering af produktionen, og en efter en blev saftstationerne nedlagt – i Damme skete det i 1929.

Fra 1930’erne blev lastbiler et almindeligt transportmiddel, og saftstationerne blev overflødige. Saftstationerne blev nedlagt i årene før og efter 2. verdenskrig, undtagen Mern Saftstation, der overlevede i mange år og kørte sin sidste kampagne i 1976 – som sidste fungerende saftstation i Danmark. Saften fra Mern Saftstation blev indtil åbningen af Dronning Alexandrines Bro i 1943 transporteret i en saftledning til en saftbeholder ved Kalvehave Havn og dernæst sejlet til Stege sukkerfabrik med skib. Med åbningen af broen blev der etableret en ny saftledning fra Mern til Stege langs broen.